Bibelvers

I min nød råbte jeg til Herren, og han svared mig, i dødsrigets dyb råbte jeg om hjælp, og du hørte mig.

Jonas bog 2,3

Online-møde fredag d. 15. maj 2020

Velkommen til online møde denne fredag – hvor vi samles hver for sig i Jesu navn med de løfter, der er givet os: at han vil være midt iblandt os. Efter mødet vil der fra kl. 20:30-21:00 på vores messenger-gruppe være mulighed for at dele et ord eller andet, vi er blevet opmuntret af eller evt. et bedeemne, så vil vi hver især tage det med.


Sang: SOS 83 O Jesus, åbne du mit øje

Indledning

Salme 130,1-8:

v1 Fra det dybe råber jeg til dig, Herre.

v2 Herre, hør mit råb, lad dine ører lytte til min tryglen!

v3 Hvis du, Herre, vogtede på skyld, hvem kunne da bestå, Herre?

v4 Men hos dig er der tilgivelse, for at man skal frygte dig.

v5 Jeg håber på Herren, min sjæl håber; jeg venter på hans ord,

v6 min sjæl venter på Herren mere end vægterne på morgen, end vægterne på morgen.

v7 Israel, vent på Herren, for hos Herren er der troskab, hos ham er der altid udfrielse.

v8 Han udfrier Israel fra al dets skyld.

Bøn

Evige og almægtige Gud, Himmelske Far. Vi takker dig for, at hos dig er der tilgivelse, hos dig er der troskab, og hos dig er der altid udfrielse. Åbn du vores øjne for denne sandhed og bevar os hos dig. Nu beder vi dig om at gøre det stille, så vi kan høre dit kald til os også denne aften. Amen.

Lidt for børnene

Børnesang: Jeg går på livets vej

Sang: SOS 125 Skriv dig, Jesus, på mit hjerte

Prædiken:

Sang: SOS 510 O, tænk hvor stort

Hilsen fra vores nærkontaktmissionærer

Fællesbøn for vores land og kirke

O Herre, du retfærdige Gud, vi bekender, at vi som land og folk har syndet imod dig, og fortjent intet mindre end din vrede og straf. Men Herre, fordi du er en inderlig barmhjertig Gud, så tænk dog på nåde og bevar os fra ulykken, som kommer i mørket, der er ingen, som kan redde eller frelse, uden du Herre. Ja kære

Gud og himmelske far, du ser hvordan hele jorden, dit skaberværk, lider under frafaldets følger, men tak at det endnu er nådetid, tid til at søge dig. Vi beder om, at Corona-krisen må blive til kald og omvendelse og ikke til forhærdelse.

Vi beder dig for regering og al øvrighed, giv dem at styre og lede ret.

Vi beder for din kirke på jord, herunder også LM. Før og led du os efter dit ord, og bevar du os fra frafald. Vi takker og beder for vores prædikanter, som bærer dit ord frem for os. Giv dem at tale som dit ord taler.

Vi beder for LM’s missionsarbejde og vores nærkontaktmissionærer.

Vi beder dig for vores ledelse i LM – vil du give dem visdom til at navigere i den situation, som LM står i netop nu.

Vi beder for vores kreds her i Krusbjerg, for alle vores hjem, for vores børn og unge. Særligt beder vi for dem iblandt os, der er syge eller på anden måde har det svært. Herre, omslut du dem og kom du til den enkelte af os med din nåde og fred.

Tak, at du altid leder os ad rette veje, også de veje vi ikke forstår. Lær os at følge dine veje, uanset hvor de går, og hjælp os altid at hvile på dit ord og dine løfter. Vi beder om, at du vil give os at kunne holde ud indtil enden – før du os alle frelste hjem til din herlighed.


Fadervor, du som er i himlene!

Helliget blive dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld,

som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke i fristelse,

men fri os fra det onde.

For dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.


Den apostolske velsignelse

Vor Herre Jesu Kristi nåde

Og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med os alle!

Amen.


Sang: SOS 737 Bred dine nådes-vinger: